Avslutte julen.

Etter tradisjonen bragte det ulykke over huset om besøkende i julen ikke fikk eller tok imot drikke og spise før de gikk; da bar de julen ut. Som beskrevet i Asbjørnsen, Norge fremstillet i Tegninger (1848, s. 91): «I Fjeldbygderne feires den endnu med en Gjæstfrihed, Simpelhed og Tarvelighed, som har været herskende fra Arildstid. I tretten Dage hviler alt Arbeide; Bordet staaer dækket fra Morgen til Aften for enhver af Husets Folk; enhver Fremmed, som træder indenfor Husets Döre, maa ei ‘bære Julen ud’, men smage Juleöllet, og dette er lovlig stærkt; det er Öl paa gammelt Norsk, almindelig Tönde efter Tönde.» Det er kanskje ikke så merkelig at de før i tiden kalte det å drikke jul. Likeså i Sverige, her fra en oversettelse av Björkquist, I den aandelige krise (1920, s. 31): «Det er Skik i store Dele af vort Land i Julen at betragte ethvert Menneske, kendt eller ukendt, der kommer inden for Hjemmets Dør, som Ven og Gæst. ‘Ingen maa bære Julen ud’ — siger man. Hjemmet vokser — alle hører til der.» Forestillingen (og uttrykket) er dokumentert allerede i Moths ordbok (fra ca. 1700): «bære jûl af dør dvs. at at gâe uskenket fra verten» og «du mâe ikke bære min Jûl ud».

I dag brukes det like gjerne om å fjerne julepynt og å ta ut treet, som i Stavanger Aftenblad 5. januar 2015: «Vi har ikke før vaska gulvet og båret veden inn, før det er tid for å bære julen ut. Mandag starter innsamlingen av juletrærne som har gjort jobben sin.» 6. januar er det slutt.

* Tegning av Thomas Nast 1872, utsnitt