En petimeter er overdrevent pirkete, pedantisk. Det lyder som en som nøye måler ting: på petimeteren. Petimeter, er fra fransk petit-maître, «liten herre», og på fransk har det hatt betydningen dandy, laps, pretensiøs samt også pedantisk (Wiktionary). Slik var det lenge også her.

Holberg bruker det masse (med prydelig flertallsbøyning petits maitres) i betydningen spradebasse, jålete person, som i epistel 157 (Epistler II, s. 324): «Thi det var latterligt, om Haandverks-Folk vilde agere petits Maitres, og efterabe Stands-Personer». Epistel 283 (Ep III, s. 421 flg.) er som helhet viet uttrykket. Her står det at «Ordet Petit Maitre er ellers ikke gammelt: Man meener, at det kom i Brug udi Hertug Mazarins Tiid». Han levde fra 1632 til 1713, men ordet er nok litt eldre, en note til teksten (s. 422) sier det eldste funn (formodentlig i Frankrike) er fra 1617. Holberg gir mennesketypen liten heder og spekulerer i begrepets opphav som at «man mærker, at man gav Navn af Petits Maitres til unge Hoffmænd, som vare udi Alder med samme Hertug eller Grand-Maitre, og som efterabede ham i Opførsel». Blant de latterlige egenskapene Holberg trekker frem er deres besatthet av parykker og snusdåser, spanskrør(!) og hansker. Les videre “Petimeter, pedant, dilettant og amatør” →