Hardbarket, barket

com an 1830 soap-orifics

engelsk: hardcore; tysk: hardcore

En person som er tøff og barsk tvers igjennom.

Å barke, når det ikke er å ta barken av trær, er å gjøre seg hard, og henger antagelig sammen med at bark brukes til garving av lær og barking av seil. Ordet barke finnes billedlig slik i Laales ordspråk (fra 1300-tallet): «J wngdom scal man segh bedhe oc barckæ» (1506-utgaven), og skal forstås som at man i sin ungdom skal gjøre seg forherdet og hard. Moth nevner det samme i ordsamlingen sin fra ca. 1700, men har også dette tillegget: «lignelse vîß, at venne til at lide ont». Ordspråket har hatt lang levetid, for det er også inkludert i Maus samling fra (1879b, nr. 10,988), der som «I Ungdom skal man sig bede og barke».

Holberg beskrev husittene i sin Almindelig Kirkehistorie (1738, s. 857) slik: «Der siges, at deres Hud af idelige Kriige og Travailler var bleven saa haard og barked, at den kunde tiene til Cuirasser, og at deres Klæder var vilde Dyrs Skind, saa at man uden Skræk ikke kunde ansee dem». Husittene var en førreformasjonsbevegelse i Tsjekkia som ga Luther mye inspirasjon. De kjempet så voldsomt mot den katolske kirken, at selveste Jeanne d’Arc sendte dem et brev der hun truet med å innlede et korstog mot dem i mars 1430 (oversatt av A. Williamson): «… if I wasn’t busy with the English wars I would have come to see you long before now; but if I don’t find out that you have reformed yourselves I might leave the English behind and go against you, so that by the sword – if I can’t do it any other way – I will eliminate your false and vile superstition and relieve you of either your heresy or your life». De kunne nok behøve tykk hud, men heldigvis for husittene ble hun fanget av engelskmennene to måneder senere.

Holberg sammenligner Aleksander den store og Karl den XII i Epistler III nr. 221 (1750): «Begge disse store Regentere vare haardføre, og derfore havde særdeeles sunde og stærke, ja ligesom barkede Legemer», og  morsom blir Holberg om advokter i Epistler IV nr. 301 (1749): «thi en Advocat, som dagligen vænnes til at give og imodtage haarde Ord, kand lignes med en hærdet Soldat, paa hvilken intet Skud bider, og kand siges at have en Hud saa barket, at man deraf kunde giøre Rytter-Køllerter eller Støvler». Her har vi også uttrykket herdet, som brukes ganske likt med  med hardbarket.

Barket samskrevet med hard, finner jeg først, med ironisk kondens, i avisen Den 17de mai 4.8.1900: «Høgrebladi hev nok i mansaldrar skjelt ut vinstre i stortinget for alt det vonde dei kunde hitta paa. Men dei hev ikkje meint noko med det. Det hev voro vomfyll og krydde for hardbarka lesarar.» Så i en strofe av Per Sivle i diktet Olavs-Kvæde (Erik Skjalgson, s. 181) fra 1901:

Der stend ein Flokk
av hard-barka Menn
her ifraa Sole
sin nærmaste Grend

En litt annen nyanse, tilsvarende ihuga, ser vi hos Gunnar Hultgren i Dagbladet 11.5.2013: «Europas mektigste statsleder – konservative Angela Merkel – var i følge nye avsløringer i Tyskland hardbarket kommunist fram til muren falt». Men hvis dette er sant, viser det bare at selv om overflaten er bearbeidet, stikker det ikke nødvendigvis særlig dypt.

*  Illustrasjon: Thomas Hood, The Comic Annual, 1832

 

Hardbarket, barket

Kommentarer til “Hardbarket, barket

Legg igjen en kommentar