En pussig skrue

com an 1830 gentle and simple

engelsk: a weirdo; tysk: ein Spinner

En raring. Varianter er en underlig skrue, en snål skrue, mv. En spiker er nok mer rett frem enn en skrue, og snurres man rundt mange nok ganger er det ikke rart om en oppfører seg litt annerledes enn andre. Skrue som betegnelse på en snåling finnes relativt tilsvarende på engelsk, screwy (fra 1887), screwball (fra 1933). Også ordet weird og det norske vri stammer fra en protogermansk rot, wurthiz, fra proto-indo-europeisk wert-, «to turn, to wind», vri vende og snu (etymonline.com og de Caprona 2013).

Eldste treff i Nasjonalbiblioteket er i Lyder Sagens bearbeidelse Fabler for unge og gamle (1835), Løven og Ræven: «Nu, det er sandt! sagde Ræven for sig selv, det er ret en underlig Skrue, – jeg holder det ikke ud med ham …». En annen variant i den Constitutionelle 7. september 1846, En Tiurleg i Holleia: «Det var en rar Skrue, men Kar til at skyde.», og enda en i Bernt Lie, Justus Hjelm (1894): «Du er en snurrig Skrue, Just, men det kommer sig av de abnorme Omstændigheder!»

Det har også hatt andre betydninger som ikke lenger eller ytterst sjelden brukes. Sette sine ord på skruer var (gjerne med hensikt) å snakke tvetydig, vanskelig eller høytravende (slik hos Moth ca 1700: «Hanß tale var sat pâ skruer»), og flerfoldige ganger hos Holberg. Ufrivillig komisk (for en gangs skyld når det gjelder Holberg) synes jeg det er anvendt i Danmark og Norges Beskrivelse (1729): «Hvad sig anbelanger hans revocation, da dømmer Schlusselburg, som har oversatt den paa Tydsk, saaledes derom, at den var meget satt paa skruer, og saa eqvivoqve, at de Calvinister, saavelsom de Lutheraner, kunde trække den til deres meening». Å sette noe på skruer har også hatt annet innhold, som å sette press på noe, stramme til, se f.eks. holbergordbog med videre henvisninger.

Annen skruebruk kan spille på at noe er forvridd. Daniel Dykes Hiertets Selfbedragelse (1737): «Og giøre de endda værre heri, som ville forsvare saadanne Skrue-Løgn og subtilig omgierdede Rænker». Det kan også beskrive selve mennesket, at man er forskrudd eller bare skrudd, tilsvarende engelsk twisted og tysk verdreht. Se begge om tale, men også innhold som en overgang fra å sette på skruer, hos Kierkegaard i Gjentagelsen (1843) «Naar man derimod hører en Præst afdeklamere en velstuderet Præken, hvori han flere Gange i en kunstig skruet og forskruet Passus, […]». Forskrudd enda tidligere i et vittig, usignert innlegg i Bergens Adressecontoirs Efterretninger 24. desember 1814: «Min Hrrr Michel Suræble! der gaaer sa ret grausamt til her paa Jorden […] Ere de hertil forventende store Lærde af ligesaa forskruet og bagvendt Form, da Gud i Naade se til mig!». Vel før i Jens Baggesens Ungdomsarbeider (1791): «Ulykkelige Kierlighed! / Hvor kan du Hiernen ei paa Folk forskrue!»

Se ellers å ha en skrue løs, som er eldre, og som jeg tipper er talemåtens utgangspunkt, uten at jeg kan føre annet bevis enn alder, innholdsmessig slektskap og  at det er tale om skruer i begge tilfeller.

*  Illustrasjon: Thomas Hood, The Comic Annual 1830

En pussig skrue

Kommentar til “En pussig skrue

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *