engelsk: elbow one’s way forward; tysk: sich nach vorn drängen

Å bane vei. Uvøren oppførsel i menneskemengder for å komme fremover eller aggressiv metode å avansere i hierarkier og samfunnslivet for øvrig. Det er en øvelse der spisse albuer er en opplagt fordel.

Den første betydningen, uvørent å bane vei, er belagt i Aftenbladet 23.9.1858: «desuagted er der undertiden saadan Trængsel i Hovedgaden, at man har Møje med at albue sig frem». Noe mer uklart i en rasistisk sak i Aftenbladet 12.4.1865: «Heller ikke kan man tillægge nogen skandinavisk Stamme denne Yankeens og Jødens Egenskab at være istand til at snige sig ind eller albue sig frem overalt».

Det er opplagt brukt i den andre betydningen i Bergens Adressecontoirs Efterretninger 11.12.1878, der noen av Moritz Busch’ Bismarck-betraktninger gjengis: «Staar nogen dig iveien, saa skaf ham afveien. Nyd Tilværelsens Lykke. Albue dig frem, tramp omkuld, haan – vær stor!»

Den som bruker albuen mye i sin daglige fremdrift, stopper vel heller ikke før hun har fått nok albuerom til luftig vifting med armene.