Tigerstaden

En bytiger, illustrasjon av Judith Allan for Oslo-magasinet Karl Johan, 1980

Kallenavn på Oslo.

Bakerst i Bjørnstjerne Bjørnsons Digte og Sange fra 1870 står «Sidste sang» (senere omdøpt til «Godt mod»). Bjørnson forteller her om en arrangert kamp mellom en landsens hest (som sparker bra fra seg) og en tiger:

Hvem vant tilslut, det ved jeg ej;
ti denne landsens hest er jeg,
og kampen har ej ende; –
men byen, hvor den foregår,
og dette klap og jubel får,
den tør du kanske kenne! –

Og ja, byen ble gjenkjent. «Kampens skueplads er altsaa Christiania, og Tigeren Hovedstadens Mænd, som ikke vælge Bjørnson til sin politiske Leder», skriver Morgenbladet 6.8.1871 s. 1 under overskriften Landsens Hest, og ironiserer lystig over dikteren og hans «mere end ciceronianske Forfængelighed» som fremkommer i diktet samt i et bidrag i Fram, et «Maalstræverorgan»: «Det er, kun i kraftigere Ordlag, en nu afdød Kollegas, Vinjes, gamle Klage over ‘Christiania-Opinionen’, eller som han paa sit Sprog kaldte ‘Oslodomen’ […] Det var at vente, at Bjørnson, […] i et saadant Blad maatte finne sig Erstatning for den Overlast, han lider i Tigerstaden». Avisinnlegget i Morgenbladet er ikke signert, men det er godt mulig det er skrevet av Ludvig (Ludvigsen) Daae, som ofte skrev for avisen, og ifølge flere kilder var den som faktisk grep fatt i diktet og preget navnet på byen (se Y. Nielsen 1913 s. 120, W. Munthe 1944 s. 144, H.B. Nielson 1968 s. 170). Bjørnson har, så vidt jeg kan bringe på det rene, aldri selv benyttet ordet.

Vittighetsbladet Vikingen trykket kallenavnet til sitt bryst gjennom mange år. Første gang 7.10.1871 (vol 9 s. 159) om byens geologiske fysiognomi: «Forøvrigt er Hovedstadens Jordbund meget fed, og derfor et rigt Voxested for alskens Ukrudt. Den bærer desuden et tæt Krat, der har nogen Lighed med det indiske Jungel-Krat og i hvilken der opholder sig et tigerlignende Rovdyr, der kaldes ‘Kristiania-Opinionen’. Staden har derfor ogsaa faaet Navn af Tigerstaden.»

En annen som følte motvilje mot hovedstaden, var Camilla Collett, som skrev til den likeså Kristiania- (og Norges)-matte og landflyktige Henrik Ibsen i et åpent brev trykket i Nyt Tidsskrift november 1885 (Samlede verker 3, 1913 s. 407): «Tigerstaden har nogen – mon ikke Bjørnson? – kaldt denne By. / Men hvad er der da ved den, at den paa alle poetisk og kunstnerisk anlagt Gemytter øver saadan nedkuende Virkning …?» Svaret hennes er at i denne byen lever man på en usynlig fallitt og at selve følsomheten som livsstoff og element er fraværende. «Jeg har aldrig kjendt et Sted, hvor den personlige Medfølelse er saa sørgelig afstumpet som her». Det blir ikke bedre når Vetle Vislie beskriver hvordan «Norigs Hovustad» ble omtalt av «mange av vaare beste Forfattarar» i biografien A.O. Vinje fra 1890 (s. 246): «Kristiania er ein Smaaby, kald og aandlaus og trongsynt. Han er Tigerstaden, fatik og svolten, som kvart Aar maa slagta dei beste Menner og Kvinnur i Landet og gjeva deira Namn til føde for staalslitne Vargar.» Det har nok aldri vært helt lett å finne innpass i Oslo.

Men tigeren er unektelig også en barsk figur. Andre forfattere kastet seg yre over benevnelsen som litterært hjelpemiddel. I John Paulsens Moderne damer (Kristiania-billeder) fra 1883 (s. 133) har Kamilla et tilbakeslag på vei opp i hovedstadens selskapsliv: «’Tigerstad!’ skreg hun mellem de sammenbidte tænder. ‘men jeg gi’er mig ikke –  ikke endnu!’» Elias Kræmmer spøker med det provinsielle storbyhatet i Glade Borgere 1895 s. 48, der «skal ‘Strandvik Tidende’ blive det Organ i Landet, hvis Ord skal lyde tungt og vegtigt derinde i Tigerstaden, hvor de kroer sig af at representere Folket». Grefsen-fødte Rudolf Muus kalte en av sine mangfoldige røverromaner fra byen rett og slett for I Tigerstaden (1900).

Anvendelsen i våre dager er oftest uten baktanke; Tigerstaden er blitt et kjælenavn. «Til lykke med dagen, og ditt nye studentliv i Tigerstaden!», heter en bursdagshilsen innrykket i Avisa Nordland 20.8.2022 s. 33 og Østlandets Blad 15.7.2022 s. 14 oppgir at «hundesteder.no gir oversikt over hvilke serveringssteder som tillater hund i Tigerstaden». Om tigre og stålslitne varger er velkomne samme steder, må vi nesten bare gå ut fra at de er, det er jo også byen med det store hjertet!

Tigerstaden