engelsk: to be duped; tysk: auf den Leim gehen

La seg lure; tilsvarende å bli tatt ved nesen, gå fem på.

Moth har oppført i ordboken sin (ca. 1700): «Lîm-pinde/de/kaldes pinde, som er besmûrt med fûglelîm, at fange fûgl med». Han har også Lîm-stang: «kaldes en hoi stang, besmûrt med fûgle lîm, hvormed fugl fanges.». Det kommer altså fra en jaktmetode på småfugl. I Hammers Norsk Huusholdnings-Kalender fra 1772 (s. 86) har et oppslag under Aprilis: «Nu og i Maji kan man tiilig om Morgenen og Aftenen ved Lokkefugle og Liimstang bestrøget med Fugleliim udi Marken fange sig adskillige Slags Sang-Fugle, som ere fornøjelige baade Sommer og Vinter.» Les videre «Gå på limpinnen» →